Et øjenlågsløft er til dig, der har bemærket, at huden over dine øjne er blevet slap og tungere, så den næsten falder ned i dine øjne. Dette kan i værste tilfælde betyde, at dit syn forværres, men det kan så sandelig også være hårdt for selvtilliden, hvis dine øjne ikke får lov til at skinne igennem. I denne artikel vil du blive præsenteret for en løsning på dette problem: øjenlågsløftet!

Hvad er et øjenlågsløft?

Et øjenlågsløft er, som navnet antyder, et mindre kirurgisk indgreb, som har til formål at afskaffe dine tunge øjenlåg. Selve indgrebet tager kun omkring en time, og det udføres med lokalbedøvelse. Kirurgen vil lave et lille snit i huden på dit øjenlåg og fjerne alt det overskydende væv, der er skyld i den tunge fornemmelse. Når alt vævet er væk, så syes såret sammen med en tynd tråd og voila! Så burde du være fri for alle dine tidligere gener samtidig med, at du har fået et friskere og yngre udtryk.

Du kan finde en klinik, der har 30 års erfaring med øjenlågsløft her.

Behandlingsforløbet

Inden du får foretaget indgrebet, skal du til en konsultation, hvor du både får forklaret hvad selve proceduren går ud på samt hvordan mulige resultater vil se ud, så du føler, at du ved, hvad der skal ske. Her får du naturligvis også at vide, hvad der kan være af mulige risici, når det kommer til behandlingen.

Mange ønsker desuden at diskutere muligheden for at få foretaget andre indgreb, når først kirurgen er i gang. Dette kan du også spørge ind til under konsultationen.

Selve indgrebet er beskrevet ovenover, og det er et rimelig simpelt og hurtigt indgreb, der kan redde dig fra ubehag og en lavere selvtillid.

Efter behandlingen

I og med indgrebet ikke er større, end det er, så er det ikke nødvendigt, at du bliver natten over til observation. Du kan tage hjem, når du har hvilet et par timer. Du skal dog være opmærksom på, at du ikke bør køre bil efter behandlingen, hvorfor det er en god ide, hvis du kan få en ven eller et familiemedlem til at køre dig.

Området omkring øjnene vil blive hævet og ømt, men med is og tid vil det falde ned, og du er forhåbentligt efterladt med lige præcis det resultat, du drømmer om. Hvis du går og bøvler med tunge øjenlåg, så kan du læse mere om et øjenlågsløft på linket længere oppe i artiklen.