Bristol-skalaen: de 7 afføringstyper og hvad de betyder

Reklame. Vi sælger ikke medicin. Købslinks står på produktsiderne, hvor vi får provision.

Opdateret 12. september 2026. De syv typer er gengivet fra Wikipedias artikel om Bristol stool chart, som citerer Lewis og Heaton (1997), og sammenholdt med Sygehus Lillebælts patientvejledning. Kilderne står nederst.

Bristol-skalaen inddeler afføring i syv typer efter form og konsistens. Type 1 og 2 er hårde og klumpede og peger ifølge Lewis og Heaton på forstoppelse. Type 3 og 4 kaldes idealafføring. Type 5 til 7 er stadig blødere og beskrives som forskellige stadier af diarré. Skalaen er et kommunikationsværktøj mellem patient og behandler — ikke en diagnose.

Hvad er Bristolskalaen?

Bristol-skalaen er et medicinsk hjælpemiddel, der klassificerer menneskelig afførings form og konsistens i syv kategorier. Den blev udviklet af Heaton og Lewis ved University of Bristol og offentliggjort første gang i Scandinavian Journal of Gastroenterology i 1997.

Heaton og Lewis knyttede afføringens form til, hvor længe den har opholdt sig i tyktarmen. Wikipedias gennemgang bemærker, at den sammenhæng antages kun at have begrænset gyldighed, og at den ved type 1 og 2 især gælder, når personen ikke lider af forstoppelse. Skalaen bruges i dag som redskab i klinisk kommunikation og til at følge, hvordan en behandling virker.

De 7 typer på Bristol-skalaen: type 1-2 er forstoppelse, 3-4 er ideal, 5-7 er diarré

De syv typer er:

• Type 1: Separate hårde klumper, som nødder — svære at klemme ud
• Type 2: Pølseformet, men med buler (hospitalet beskriver den som «små nødder samlet»)
• Type 3: Som en pølse, men med sprækker i overfladen
• Type 4: Som en pølse eller en slange, jævn og blød
• Type 5: Bløde klumper med tydelige kanter — lette at klemme ud
• Type 6: Luftige småstykker med ujævn overflade, grødet konsistens
• Type 7: Vandet og uden substans, fuldstændig flydende

Ifølge Heaton og Lewis indikerer type 1 og 2 forstoppelse, type 3 og 4 er «idealafføring», og type 5 til 7 er forskellige stadier af diarré.

Hvad betyder type 5 afføring?

Type 5 er bløde klumper med tydelige kanter, som er lette at klemme ud. Den ligger i den bløde ende af skalaen — efter idealafføringen på type 3 og 4 og før de to vandigste typer. Sygehus Lillebælt beskriver den kort som «bløde klumper».

Hvad er Bristolskala type 6?

Type 6 er luftige småstykker med ujævn overflade og grødet konsistens — hos Sygehus Lillebælt beskrevet som «blød iturevne småstykker». Type 6 ligger mellem type 5 og den helt flydende type 7 og regnes efter Heaton og Lewis’ inddeling til diarré-enden af skalaen.

Hvad gør man, hvis afføringen ligger på type 1 eller 2?

Det spørgsmål skal du stille apoteket eller din egen læge — ikke en prisoversigt. Vi er ikke sundhedsfaglige, og hvad der passer, afhænger af, hvad der ligger bag, hvilken anden medicin du tager, og hvordan du har det i øvrigt. Står forstoppelsen på i mere end en uge, er kommet pludseligt, eller følges den af nogen af punkterne i boksen øverst på siden, skal du søge læge frem for at behandle selv.

Det, vi kan oplyse, er hvad der findes.

Hvilke afføringsmidler findes der i håndkøb i Danmark?

Ni af de præparater, der sælges uden recept i Danmark, har vi gennemgået hver for sig med producentens egen lovpligtige produktinformation, pakningsstørrelser og priser fra de forhandlere, vi har prisdata fra. Lægemiddelklassifikationen inddeler dem i fire grupper efter, hvordan de er kategoriseret — ikke efter hvad der passer til dig:

• Magnesia — magnesiumoxid
• Movicol — makrogol
• Lactulose — lactulose
• Dulcolax — bisacodyl
• Laxoberal — natriumpicosulfat
• Toilax — bisacodyl
• Microlax — rektalvæske
• Klyx — rektalvæske
• Loppefrøskaller — fiber

Den samlede oversigt med priser står på vores forside over afføringsmidler i håndkøb. Er du i tvivl om forskellen på lægemidlet Magnesia og kosttilskuddet magnesium, står den på siden om magnesia eller magnesium.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er afføringsskalaen?

«Afføringsskalaen» er det danske navn for Bristol-skalaen — den samme inddeling i syv typer efter form og konsistens. Nogle danske hospitalsvejledninger skriver «Bristolskalaen» i ét ord.

Hvem har lavet Bristol-skalaen?

Heaton og Lewis ved University of Bristol. Den blev offentliggjort i Scandinavian Journal of Gastroenterology i 1997 under titlen «Stool form scale as a useful guide to intestinal transit time».

Er Bristol-skalaen en diagnose?

Nej. Den beskriver form og konsistens og bruges til at tale om afføring med en behandler og til at følge, om en behandling virker. Den stiller ingen diagnose, og den kan ikke bruges til at stille sin egen.